Uggelhuse

Bo og udlev fjordlivet i Naturpark Randers Fjord med let adgang til storbyliv i Aarhus og Randers.

Gå ikke glip af fjordlivet og fællesskab i Uggelhuse

Måske drømmer du om en hverdag hvor natur, luft og plads ikke står i vejen for adgang til storbyliv? Fjordbyen Uggelhuse ligger er smukt placeret i Danmarks næststørste naturpark, Naturpark Randers Fjord. Med kun 20 min. til Randers og 30. min Aarhus kan du få det hele. 

Uggelhuse er stedet, hvor maritime drømme udleves lige der hvor Gudenåen og fjorden flyder sammen til ét. Tag fiskesnor og net i den ene hånd, ungerne i den anden og nyd krabbefangst i timevis på T-broen eller snup en sejltur fra Jollehavnen eller sejlklubben.

Gør som familien Povlsen – et liv med bæredygtig iværksætteri og fællesskab

Familien Povlsen har formet et liv med plads til børn, iværksætteri og landsbylivets fællesskab – et liv i bæredygtig balance mellem land og by. I sceneskiftet fra Aarhus til Uggelhuse har familien Povlsen pustet liv i iværksætterdrømmen med åbningen af Bageri og Bistro.

Med lokale råvarer, sæson og smag i fokus bidrager familien med både mundgodt og liv i lokalsamfundet. Bageri og Bistro nyder både lokal opbakning og gæster fra oplandet til bageriets stalddørssalg, bistroåbninger og brødskole. Iværksættereventyret er blevet endnu et samlingspunkt i den lille fjordby, hvor fællesskabet byder på alt fra fællesspisning til traktortræk. Den nemme forbindelse til Aarhus og Randers gør det let for familien at komme til og fra arbejde og efterlader plads til både familie og fritid.

Vil du have en smagsprøve på livet i Uggelhuse og Bageri & Bistro? Du kan besøge bageriet eller tilmelde dig de populære bistroåbninger på Bageri & Bistro. Men du skal være hurtig – der er rift om både brød og pladser.

Bosætningskoordinator Mari-Louise Olsson Hattesen

Drømmer du om nybyggeri med fjordudsigt?

Vil du have hænderne på attraktive byggegrunde med en urimelig lækker fjordudsigt? De er snart udsolgt, så er det nu du skal slå til.  Udstykningen på Koglevej er beliggende på et nordligt skrånende terræn, der giver udsigt over Randers Fjord og Grund Fjord.

Boliger til salg

Du kan også se hvilke boliger, der er til salg i Uggelhuse. Vi har lavet en oversigt i samarbejde med Boligsiden.

5 hurtige om uggelhuse

Stærke fællesskaber

Byg med fjordudsigt til spotpriser

Fjordliv og naturoplevelser i hverdagen

Månedlige fællesspisninger

Kort vej til E45 og Aarhus

Rum til de yngste borgere

I Uggelhuse tilbyder vi pasning til de små og en folkeskole, der går fra 0-9. klasse. Er du blevet lun på tanken om at flytte til Uggelhuse? Så skriv dit barn op til pasning allerede nu. Tidspunktet for, hvornår du skriver dit barn op, har betydning for, hvornår dit barn kan blive tilbudt plads. Og du kan sagtens skrive dit barn op til flere institutioner samtidig og efterfølgende ændre dit valg. Kontakt pladsanvisningen for at få indblik i de aktuelle pasningsmuligheder.

 

Dagpleje

Randers Kommune har flere dagplejere ved Uggelhuse, hvor du kan få passet dit barn. På Dagplejens hjemmeside kan du finde oplysninger om Dagplejen og et kort over vores dagplejere.

Dagtilbud

De nærmeste dagtilbud i forhold til Uggelhuse ligger i Assentoft. På vores kort er det nemt at se, hvor de enkelte dagtilbud ligger og du kan også finde både den fysiske og digtitale adresse.

Skole

Børn, der bor i Uggelhuse, går som regel på Assentoftskolen, som er beliggende i naturskønne omgivelser i udkanten af Assentoft. Der kører skolebus til skolen, som du kan læse mere om her.

Bosætningskoordinator Mari-Louise Olsson Hattesen

Tag fat i bosætningskoordinatoren

Vil du vide mere om, hvilke muligheder der er for at slå sig ned i den skønne naturpark, kan du kontakte vores bosætningskoordinator Mari-Louise Olsson Hattesen. Hun kan hjælpe dig med at finde det perfekte sted til dig og din familie. Du kan kontakte Mari Louise enten via mail på velkommen@randers.dk eller på telefon 2046 5374.

Flyt til Uggelhuse

Faciliteter og services

  • Uggelhuse Forsamlingshus
  • Skolebus
  • Sejlklub
  • Shelters
  • Dagpleje